Welcome to the Canon Store

Welcome to the Canon Store

Canon 3 items in your basket

Canon
Items subtotal £ 300.00
You have qualified for FREE delivery daf dafd You have qualified for FREE delivery

Empty Basket

You don't have any items in your basket right now.

Handelsbetingelser

Disse Handelsbetingelser fastsætter de nærmere vilkår og betingelser for levering af de produkter ("Produkt" eller "Produkter"), der er anført på Canon Online Store for dit bopælsland (vores webside), til dig. Vores Serviceydelser ("Serviceydelser"), der er anført på Canon Online Store vil være underlagt deres specielle vilkår og betingelser, som du finder ved at abonnere på Serviceydelserne. Andre vilkår som den generelle websides Vilkår og betingelser for brug og Databeskyttelsespolitik er også gældende for din brug af Canon Online Store.

Læs disse Handelsbetingelser omhyggeligt, før du bestiller Produkter fra vores webside. Når du afgiver en bestilling, accepterer du disse Handelsbetingelser. Hvis du ikke kan acceptere disse vilkår og betingelser, skal du ikke bestille noget via vores webside.

1. INFORMATION OM OS

Vores webside er en webside, der drives af Canon Europa N.V. ("Canon", "vi", "vores", "os"). Canon er registreret i Holland under firmanummer 33166721. Vores hovedsæde ligger på 59 Bovenkerkerweg, 1185 XB Amstelveen, Holland. Vores CVR-nummer er DK12743769.

2. BESTILLING AF PRODUKTER (ELLER SERVICEYDELSER) FRA CANON

2.1 De følgende trin er nødvendige for at kunne bestille et Produkt eller en Serviceydelse fra en af vores online-butikker og oprette en kontrakt mellem dig og os:

(i) Du afgiver ordren på dine produkter i Canon Online Store ved at klikke på knappen "Betal sikkert" sidst i betalingsprocessen. Du bliver guidet igennem processen for afgivelse af en ordre gennem en række enkle instruktioner på websiden. Bemærk, at din ordre kun er en anmodning om Produkter, og at den ikke udgør en aftale, før den er behandlet og godkendt af os.
(ii) Du vil modtage en ordrebekræftelse og e-mail indeholdende oplysninger om de Produkter, som du har bestilt. Dette bekræfter, at vi har modtaget din anmodning, men det udgør ikke en ordrebekræftelse fra os.
(iii) Du kan forudbestille varer, som endnu ikke er på lager, f.eks. nye Produktmodeller, som endnu ikke er på markedet. Når du betaler en forudbestilling, godkender vi i første omgang dit kort, men opkræver ikke betaling for ordren. Dette skyldes, at det kan tage et par uger at sende dit produkt, og vi opkræver dig først for produktet, når vi er klar til at sende det. Tredjepartsbetalingsplatforme gemmer betalingsoplysningerne i et sikkert format for os. For at sikre, at du har penge nok inden afsendelse, sørger vi for at give dig besked pr. e-mail et par dage afsendelsen af varen for at minde dig om, at vi snart trækker hele beløbet på dit kort. Både ordreoversigten og e-mailbekræftelsen viser det samlede beløb for din ordre. Hvis du ikke har penge nok på det anvendte kort, når vi skal sende din ordre, bliver ordren desværre annulleret.
(iv) Når din ordre er blevet behandlet, og dit Produkt er klar til at blive sendt fra vores lager, sender vi dig en meddelelse om afsendelse via e-mail. Accept af ordren og fuldførelse af kontrakten for køb af Produkterne sker, når Produkterne sendes til dig, medmindre vi har meddelt dig, at vi ikke accepterer din ordre, eller du har annulleret den i overensstemmelse med annulleringsprocessen. Vi gemmer vilkårene for din kontrakt, og du vil modtage en kopi til den e-mailadresse, du angav, da du afgav din ordre. Skriv ordrenummeret og datoen ned til fremtidig reference.
(v) Dit kredit- eller betalingskort debiteres, når din ordre er behandlet til afsendelse og leveret.
(vi) Når en ordre er blevet behandlet og afsendt, kan vi ikke standse den eller foretage ændringer. Hvis fortryder din ordre, efter din ordre er afsendt, skal du blot afvente modtagelsen og returnere produkterne til os i overensstemmelse med returneringsprocessen nedenfor i paragraf 7.

2.2 Vi kan ikke acceptere ordrer af følgende årsager:

(i) Det produkt, du har bestilt, er ikke på vores lager
(ii) Vi har ikke kunnet få godkendt din betaling
(iii) Der har været en indlysende fejl i priser eller produktbeskrivelser
(iv) Hvis der har været et brud på en af vores Handelsbetingelser eller andre gældende vilkår

2.3 Aftaler kan indgås med os på de(t) sprog, der vises på vores webside.

2.4 Bemærk venligst, at vores online Canon Store er forbeholdt private kunder. Hvis du er en virksomhed, skal du være opmærksom på, at vi ikke udsteder momsfakturaer til vores kunder, når de køber via vores Online B2C-butik, og at du som virksomhed derfor ikke kan få tilbagebetalt moms.

2.5 Bemærk venligst, at vi kun sælger produkter i mængder, der svarer til det typiske behov i en gennemsnitlig husstand. Dette gælder både for antallet af bestilte produkter i en enkelt ordre og ved bestilling af flere ordrer for samme produkt, hvor den enkelte ordre udgør en mængde, der er typisk for en almindelig husstand.

3. ORDREÆNDRINGER

3.1 Du kan annullere din ordre, inden den er blevet afsendt. Hvis du for nylig har afgivet din ordre og endnu ikke har modtaget din forsendelsesmeddelelse, bedes du kontakte kundeservice på store.dk@cc.canon-europe.com for at se, om din ordre stadig kan annulleres.

3.2 Hvis du ønsker at tilføje produkter til din ordre, som allerede er afsendt, bedes du afgive en ny ordre for disse varer.

3.3 Hvis din ordre allerede er blevet pakket eller er blevet leveret, skal du følge vores procedurer for returnering eller annullering, der er beskrevet i paragraf 7 og 8 nedenfor.

4. PRODUKTTILGÆNGELIGHED, BESKRIVELSER OG PRISER

4.1 Der tages forbehold for tilgængelighed på alle produktordrer. Vi vil hurtigst muligt efter modtagelse af en ordre underrette dig, hvis produkter, du har bestilt, ikke kan fremskaffes eller er forsinkede.

4.2 Selv om der gøres alt for at sikre, at billeder og produktbeskrivelser på Canon Online Store er nøjagtige og repræsentative for produkterne, er billederne og beskrivelserne af Produkterne på vores webside kun til illustration og kan blive erstattet af de aktuelle specifikationer for hvert Produkt. De produkter, der leveres til dig, kan variere lidt fra billederne og beskrivelserne på Canon Online Store på grund af lokale krav eller produktændringer.

4.3 Alle priser vises i den lokale valuta på vores webside inkl. moms (hvis relevant) og eksklusive eventuelle forsendelsesomkostninger, medmindre andet udtrykkeligt er angivet. Prisen på et Produkt kan fra tid til anden ændres, men ændringer påvirker ikke ordrer, vi allerede har accepteret.

4.4. Vi vil normalt kontrollere priserne på Produkterne på vores webside som en del af vores ordrehåndtering, således at, hvis et Produkts rette pris er mindre end vores angivne pris, vil vi opkræve det lavere beløb, når vi afsender Produktet til dig.

4.5 I det omfang gældende lov tillader det, er vi ikke forpligtet til at levere Produktet til dig til den forkerte (lavere) pris, hvis prisfejlen er indlysende og tydelig og med rimelighed kunne være blevet opdaget af dig som en forkert pris.

5. BETALING

5.1 Vi accepterer betaling med de betalingsmetoder, der er anført på vores webside. Når din ordre er blevet behandlet og accepteret af os, skal du betale for Produkterne og eventuelle forsendelsesomkostninger på forhånd.

5.2 Ved at indsende en ordre til os gennem vores webside, bekræfter du, at oplysningerne på din ordre er gyldige og korrekte, og at du er bemyndiget til at bruge kredit- eller betalingskort til betaling.

6. LEVERING

6.1 Vi tilbyder gratis levering på alle ordrer på kr. DKK 300 og derover. Bemærk, at denne gratis standardlevering kun gælder for det endelige beløb i indkøbskurven. Hvis du ønsker at returnere din ordre, giver vores returpolitik dig en 30-dages frist til at sende varen tilbage uden omkostninger og til at få hele beløbet refunderet.

6.2 Bemærk, at vi i øjeblikket kun tager imod ordrer til levering til adresser inden for webbutikkens land, du bestiller dine Produkter fra.

6.3 Den forventede leveringstid vil være angivet i din e-mailmeddelelse om afsendelse. Selvom vi vil gøre vores yderste for at sikre, at dine Produkter bliver leveret inden for den forventede tidsfrist, kan vi desværre ikke garantere, at de ikke vil blive påvirket af uforudsete problemer, som påvirker leveringspartneren. Hvis vi ikke kan levere dit Produkt uden ugrundet forsinkelse og senest 30 dage efter vi har accepteret din ordre, vil vi kontakte dig om den forventede leveringsdato.

6.4 Din levering vil være udført, når vi leverer Produkterne til den adresse, der er angivet. Hvis der ikke er nogen hjemme til at tage imod leveringen på den angivne adresse, vil leveringspartneren benytte standardtiltag for at forsøge at fuldføre leveringen. Undgå at oplyse adgangskoden til din bygning. Canon kan ikke holdes ansvarlig for eventuel misbrug af denne kode af tredjeparter. Hvis der har været et problem med leveringen af din ordre, vil vores leveringspartneren foretage en undersøgelse, som vil tage mellem 8-15 arbejdsdage at gennemføre.

6.5 Du kan se den aktuelle status for din ordre ved at logge på din konto på vores webside. Hvis du har problemer med at finde ud af status for din bestilling eller følge din bestilling, kan du kontakte kundeservice på store.dk@cc.canon-europe.com.

7. ANNULLERING OG RETURNERING

7.1 Vi håber, at du vil være tilfreds med alt, hvad du køber hos os. Men hvis du ikke er tilfreds med dine Produkter, kan du returnere dem til os i overensstemmelse med vores politik for annullering og returnering, som beskrevet i dette afsnit.

FORTRYDELSESRET

7.2 Du har ret til at annullere din aftale inden for 30 dage fra den dato, du modtager Produkterne uden at give nogen grund. Fortrydelsesfristen udløber 30 dage fra den dag, du fysisk kommer i besiddelse af Produktet. Hvis den sidste dag i fortrydelsesfristen falder på en lørdag eller en helligdag, kan du indgive din annulleringsmeddelelse på den første hverdag efter denne dato.

7.3 For at benytte din fortrydelsesret, skal du oplyse os om din beslutning om at annullere din aftale med os i en entydig erklæring. Udfyld annulleringsformularen, som du finder ved at klikke på linket i e-mailen med ordrebekræftelsen og sende den til kundeservice på store.dk@cc.canon-europe.com. Sørg for, at alle påkrævede oplysninger om ordren, du ønsker at annullere, fremgår af annulleringsdokumentet. Herefter skal du sende produktet retur til os efter anvisningerne på websiden. Vi vil kun betragte din ordre som værende annulleret, når vi har modtaget dit returnerede Produkt eller bekræftelsen på din forsendelse fra fragtfirmaet.

7.4 Hvis du ønsker at udnytte din fortrydelsesret eller returnere et ikke-defekt Produkt til os, skal du sørge for at passe på Produkterne forud for returneringen. Det betyder, at returnerede Produkter ikke må bruges længere end hvad der kan anses for rimelig inspektion og brug af Produktet og dets funktioner, og derfor må Produkter på ingen måde være beskadigede. Hvis det Produkt, du har købt, er defekt, har du yderligere rettigheder. Se paragrafferne 8, 9 og 10 i disse Vilkår om returnering, og få mere at vide om dine rettigheder.

7.5 Når du har oplyst os om din beslutning om at annullere din aftale med os, skal du returnere Produkterne uden fejl til os inden de 30 dages fortrydelsesret (som beskrevet i paragraf 7.3). Derefter returnerer vi det fulde beløb til det betalings- eller kreditkort, som blev benyttet ved det oprindelige køb af produkterne, inklusive et standardgebyr for returomkostninger, inden 30 dage efter vi har modtaget Produktet. Bemærk, at de ekstra omkostninger ved levering næste dag ikke bliver refunderet ved returnering af Produkterne til os.

7.6 Hvis der er værditab på nogle af de returnerede Produkter, og dette tab er resultatet af utilstrækkelig håndtering eller manglende rimelig omhu for Produkterne, mens de var i din varetægt, kan vi foretage et fradrag i godtgørelsen til dig.

7.7 Vi kan generelt ikke acceptere tilbagelevering eller annullering af ikke-defekte Produkter, som er lavet på bestilling eller har fået et tydeligt personligt præg (f.eks. fotobøger).

7.8 Vi kan ikke acceptere returnering af ikke-defekte Produkter under andre omstændigheder end som beskrevet ovenfor.

8. SÅDAN RETURNERER DU

8.1 For at returnere Produkter bedes du følge instruktionerne, der fulgte med Produktet ved leveringen. Se vores informationsside Returnering og refusion, eller kontakt kundeservice på store.dk@cc.canon-europe.com for at træffe passende foranstaltninger.

8.2 For at returnere Produkter med posten, skal du benytte det medfølgende adressemærkat og sikre, at Produkterne er emballeret forsvarligt for at undgå beskadigelse under transporten. For genstande af stor værdi, anbefaler vi, at du returnerer via sikre standardpostforsendelser, der sporer din pakke og bekræfter vores modtagelse.

8.3 Vi vil behandle en eventuel refusion inden 30 dage efter modtagelsen af annulleringen af Produkterne.

8.4 Hvis du ønsker at returnere Produkter til os, fordi de er defekte eller ikke er i overensstemmelse med aftalen, skal du kontakte kundeservice på store.dk@cc.canon-europe.com.

8.5 Som forbruger har du juridiske rettigheder i forhold til Produkter, der er defekte eller ikke er i overensstemmelse med aftalen. Disse lovbestemte rettigheder påvirkes ikke af vores returprocedure eller noget andet i disse Handelsbetingelser. Du kan kontakte en lokal forbrugerrådgivning for oplysninger om forbrugerrettigheder.

9. CANON KOMMERCIEL GARANTI

9.1 For langt størstedelen af Canon-mærkede produkter, der er købt via den officielle Canon-store, tilbyder vi en garanti – en frivillig, kommerciel garanti fra Canon som supplement til den lovpligtige garanti, der gælder for forbrugere. Alle Canon-kameraer, -videoer og -printere er dækket af garantien. Garantien omfatter også visse Canon-tilbehørsprodukter (se den enkelte produktbeskrivelse for bekræftelse). Vi yder ikke denne garanti på ikke-Canon-produkter, der sælges på Canon Online Store.

9.2 Garantivilkårene for alle omfattede produkter er 2 år.

9.3 Canon-Garantien, der tilbydes på Canon Online Store, er underlagt vilkårene og betingelserne i Canons European Warranty System ("EWS"), som også følger med dine Produkter.

Find flere oplysninger

9.4 Canons Garanti giver dig ret til en bod i tilfælde af, at dit Produkt kræver en indvendig reparation på grund af en defekt i Produktet. For oplysninger om hvordan du modtager support under din garanti, henvises til supportsektionen på websiden eller til kontaktoplysningerne i din EWS-dokumentation og som findes her:

Kontaktoplysninger

9.5 Med undtagelse af ovenfor beskrevne Garanti eller eventuel gældende kommerciel garanti (EWS) eller andre former for kampagnegarantier, som vi fra tid til anden tilbyder, og uden nogen begrænsning af dine lovbestemte rettigheder (se nedenfor), yder Canon ingen andre kommercielle garantier for Produkter eller Serviceydelser.

10. FORBRUGERENS LOVMÆSSIGE RETTIGHEDER OG GARANTIER

Hvis du har købt Produkter som forbruger, får du også fordel af lovbestemte rettigheder i henhold til EU-lovgivning og din nationale lovgivning om salg af varer, som er defekte eller ikke lever op til specifikationerne. Disse rettigheder (herunder retten til reparation, udskiftning eller refundering af prisen i visse situationer) gælder for alle forbrugere i købslandet. Disse rettigheder gælder for alle varer, du køber hos os, og som sælger af produkterne kan du håndhæve disse rettigheder over for os, uanset om dine varer er omfattet af vores garanti eller andre kommercielle garantier. Dine lovmæssige rettigheder påvirkes ikke af noget i disse betingelser eller på anden vis. Hvis du ønsker at påberåbe dig dine lovmæssige rettigheder, bedes du kontakte vores kundeservice på store.dk@cc.canon-europe.com

Du kan kontakte en lokal forbrugerrådgivning for yderligere oplysninger om forbrugerrettigheder.

11. SALGSKAMPAGNER OG KONKURRENCER

11.1 Vi kan til tider køre salgsfremstød eller tilbyde andre incitamenter ("Kampagner") til at købe bestemte Produkter fra os eller køre konkurrencer på Canon Online Store.

11.2 Varigheden af en Kampagne eller Konkurrence, de specifikke regler eller vilkår, der gælder, og hvordan de vil gælde for en sådan Konkurrence elle Kampagne, vil blive fastsat i supplerende betingelser og/eller regler, der gøres tilgængelige for dig på det tidspunkt. Bortset fra som udtrykkeligt anført i kampagnevilkår eller konkurrenceregler, vil disse Handelsbetingelser, foruden kampagnen eller konkurrencens vilkår, stadig regulere leveringen af Produkter bestilt fra Canon Online Store.

12. DINE OPLYSNINGER

12.1 Vi behandler oplysninger om dig i overensstemmelse med vores Databeskyttelsespolitik.

12.2 Vi vil tage alle rimelige forholdsregler for at sikre detaljerne i din bestilling og betaling. Bemærk dog, at vi ikke kan holdes ansvarlige for eventuelle tab du måtte lide, hvis en tredjepart, der ikke er ansat af os, skaffer sig uautoriseret adgang til data, du opgiver, når du tilgår eller bestiller fra websiden, i mangel af uagtsomhed fra vores side.

13. VORES ANSVAR OVER FOR DIG

13.1 I tilfælde af at en fejl i vores Produkter anmeldes til os, vil vi (med forbehold for bekræftelse af fejlen) refundere, ombytte eller reparere Produkterne.

13.2 Det maksimale tab eller skader, som vi vil være ansvarlige for i henhold til disse Handelsbetingelser, er begrænset til den pris, du har betalt til os for Produktet, som tabet eller skaden, du lider, vedrører.

13.3 Vi udelukker eller begrænser på ingen måde vores ansvar for: (a) død eller personskade forårsaget af vores uagtsomhed, (b) svig eller svigagtig vildledning og grov uagtsomhed, (c) enhver overtrædelse af vilkår underforstået ved lov, og vi vil på nogen måde udelukke eller begrænse vores ansvar yderligere end tilladt efter gældende lov.
Intet i denne paragraf eller andetsteds i disse Handelsbetingelser begrænser eller påvirker dine lovbestemte rettigheder negativt. Du kan kontakte en lokal forbrugerrådgivning for oplysninger om forbrugerrettigheder.

14. BEGIVENHEDER UDEN FOR VORES KONTROL

Vi vil ikke være ansvarlige for manglende opfyldelse eller forsinket opfyldelse af nogen af vores forpligtelser i henhold til disse Handelsbetingelser, der ikke kan tilskrives os under disse Handelsbetingelser, andre gældende vilkår og betingelser eller gældende lovgivning, herunder men ikke begrænset til begivenheder uden for vores rimelige kontrol, herunder naturkatastrofer, brand, oversvømmelse, barskt vejr, eksplosioner, krig (uanset om den er erklæret eller ej), terrorhandlinger, arbejdskonflikter (uanset om de involverer vores medarbejdere), eller handlinger fra lokale eller centrale regeringer eller fra andre kompetente myndigheder, samt andre force majeure begivenheder i henhold til gældende lov.

15. KONFLIKTLØSNING

15.1 Hvis du har en tvist med os i forhold til vores aftale med dig, skal du i første omgang kontakte os via e-mail på store.dk@cc.canon-europe.com og forsøge at løse striden med os. Du kan også skrive til os: Canon Europe Ltd., Canon Online Store Complaints, 3 The Square, Stockley Park Uxbridge UB11 1ET.

15.2 Hvis vi har en tvist med dig om vores aftale, vil vi også søge at kontakte dig direkte for at løse problemet. Vi vil bruge de kontaktoplysninger, du har givet i den pågældende ordre eller i en tilknyttet konto, du har registreret hos os.

15.3 Hvis vi mod forventning ikke kan løse en tvist, vil vi drøfte en effektiv vej til selvstændigt at løse konflikten med dig. Dette påvirker på ingen måde dine rettigheder til at bringe enhver tvist for retten.

15.4 Du har også mulighed for at klage til https://naevneneshus.dk/. Hvis du ønsker at klage, kan du oprette en klagesag hos Nævnenes Hus. Hvis Nævnenes Hus kan behandle din klage, får du efter klagetjekket mulighed for at starte en klagesag ved at logge ind med NemID og udfylde en klageformular. (https://naevneneshus.dk/start-din-klage/center-for-klageloesning-og-forbrugerklagenaevnet/til-forbrugere/).

16. CANON-KONCERNENS MEDARBEJDERE

Hvis du som medarbejder i Canon Koncernen køber Produkter eller Serviceydelser fra Canon Online Store, skal du huske på, at Employee Store Policy også er gældende for vores levering og dit køb. Ved at afgive en ordre bekræfter og accepterer du disse Betingelser og betingelserne i Employee Store Policy.

17. OPDATERINGER OG ÆNDRINGER TIL DISSE HANDELSBETINGELSER

17.1 Vi kan fra tid til anden ændre eller opdatere disse vilkår og betingelser uden forudgående varsel til dig. På websiden vil vi tilgængeliggøre en arkiveret fortegnelse over alle tidligere versioner af disse betingelser, så du når som helst kan få adgang til dem, der var gældende for dig.

17.2 Hver gang du bestiller Produkter eller Serviceydelser fra os, vises den aktuelle version af handelsvilkår og -betingelser, og på tidspunktet for ordrens afsendelse, vil den version, der er gældende for aftalen mellem os være tilgængelig på vores webside.

18. GÆLDENDE LOVGIVNING OG JURISDIKTION

18.1 Disse Handelsbetingelser er underlagt dansk lovgivning. Det betyder, at en Aftale om køb af Produkter via vores webside og enhver tvist eller ethvert krav, der opstår som følge af eller i forbindelse med dette, vil være reguleret af dansk lovgivning. Hvis du indgår en aftale som forbruger, vil lovgivningen i bopælslandet regulere ovenstående.

18.2 Du og vi er begge enige om, at domstolene i Danmark vil være ikke-eksklusiv jurisdiktion. Hvis du har indgået en aftale som forbruger, er du berettiget til at indbringe sager for domstolene ved din bopæl, i dit bopælsland.

19. ANDRE BETINGELSER

19.1 Disse Handelsbetingelser udgør de skriftlige vilkår af din aftale med os om køb af Produkter og/eller Serviceydelser. Hvis alle eller dele af disse Handelsbetingelser viser sig at være ulovlige, ugyldige eller uden retskraft, skal det ikke påvirke andre dele af Handelsbetingelserne, der forbliver i kraft og fortsat vil være gældende for vores aftale.

19.2 Enhver aftale mellem dig og os er kun indgået mellem dig og os. Ingen tredjepart har nogen rettigheder til at håndhæve aftalens betingelser.

19.3 Vi kan overdrage eller overføre vores rettigheder og forpligtelser til en anden organisation i henhold til vores aftale med dig. Vi vil underrette dig, hvis det sker, hvis det kræves af gældende lov, men det vil ikke påvirke dine rettigheder eller forpligtelser i henhold til aftalen.

20. KONTAKT OS

Hvis du har spørgsmål eller forespørgsler om Canon Online Store eller dit køb af Produkter eller Serviceydelser, er du velkommen til at sende os en e-mail på store.dk@cc.canon-europe.com eller ringe til vores kundeservice på (+45) 70 20 55 15. Vores kundeservice sidder klar til at hjælpe.

Betingelser opdateret: 6 september 2022

21. EKSPORTKONTROL

Som kunde bekræfter du, at du ikke er en person, der er sortlistet på en handelsembargo- og/eller proliferationsliste, og at du ikke befinder dig i et land, der er omfattet af embargo. Du vil ikke bruge det anskaffede produkt til ulovlige formål, og du har kun til hensigt at bruge de købte varer eller teknologier fra os til civile formål. Derudover overholder du alle gældende love og bestemmelser vedrørende eksportkontrollerede genstande, som kan være gældende eller eksisterer uafhængigt af og ikke er etableret eller begrænset af oplysningerne i denne paragraf.

Vilkår og betingelser

Læs mere om vores komplette vilkår og betingelser.

Standard annulleringformular 185 KB PDF

Udskriv denne side